Praktiske oplysninger

 
Ulstrup Skolefritidsordning/Klubben er en kommunal institution efter § 3, stk. 4 i Folkeskoleloven.
 
Beliggenhed
 
SFO/Klubben er beliggende på Ulstrup skole, tæt ved hallen og skoven.
 
Åbningstid
 
SFO                                                                                                                                                                     
Mandag-torsdag kl. 6.15 - 16.45
Fredag kl. 6.15 - 16.15
 
 
 
 
 
Ferielukket uge 28, 29 og 30, fra den 24. dec. til 31. dec. (begge dage inkl.),
dagene op til påske, dagen efter Kristi Himmelfartsdag og den 5. juni.
Der skal dog tilbydes feriepasning på lukkedage for de børn der har behov for pasning, undtagen den 24. december og den 5. juni.
Feriepasningen vil for så vidt muligt foregå i samarbejde med Tungelund Sfo.
 
 
 
Fremmøde kontrol
 
I SFO tilbyder vi fremmødekontrol, som betyder, at vi hver dag checker at Jeres barn kommer i SFO. Fravær fra skolen opfattes som fravær fra SFO. Hvis barnet derimod er i skole, men skal holde fri fra SFO, skal der gives besked. Ved invitation til fødselsdage går vi ud fra, at alle drenge/piger eller hele klassen skal med, medmindre vi hører andet.  
 
 
 
MIN INSTITUTION
Vi benytter digetalt indkrydsningssysten hvor børnene hver dag selv registrere at de er kommet og igen registrering når de går hjem. Systemet er også oplysningssystem hvor der hver dag er oplysning om dagens aktiviteter som børnene har mulighed for at tilmelde sig. Det er også et kommunikationssystem hvor  forældre giver os besked om bla. gå hjem tider og hvor forældre tilmelder børnene til bla. feriepasning.
 
 
                                                                                                                                                       
Afhentning SFO
 
Vi opfordrer Jer, så vidt muligt, til selv, at hente Jeres barn. Det giver mulighed for at se hvad barnet laver, lade det få tid til at trække sig ud af legen og få ryddet op efter sig.
                                                                                                                                                            
Aktiviteter og ture ud ad huset foregår i tidsrummet kl. 14.00-15.30. Er det vigtigt, at Jeres barn kan hentes i SFO inden kl. 15.30, giv da venligst besked.
Bliver barnet hentet af andre skal det meddeles en voksen.
Bliver der et tidspunkt, hvor I føler Jeres barn er moden nok til selv at gå eller køre med bus hjem, vil vi gerne være behjælpelige med at give barnet besked om gå hjem tid. 
Vi opfordrer til at børnene først afhentes når de planlagte aktiviteter er slut.
 
Morgenmad
 
NB! Hvis dit barn skal have morgenmad i SFO, skal I selv medbringe det. For at have energi til hele dagen, er det vigtigt at undlade sukkerholdige morgenmadsprodukter. I stedet foreslår vi havregryn, cornflakes, grovboller, müesli og lignende. Morgenmad stilles i skab og køleskab i køkkenet.
 
 
Påklædning
 
Vi forventer, at Jeres barn er klædt på efter årstiden og har skiftetøj, overtrækstøj, gummistøvler og lignende med. Derudover er det en god ide at aftale med barnet, hvilken påklædning der er passende.
Obs! Ingen snore i overtøj. Vi forventer, at I sammen med Jeres barn, holder orden i garderoben. Tøm venligst garderoben op til ferier. Ingen udefodtøj indendørs. Husk navn i tøj og fodtøj.
 
Legetøj
 
Hvis Jeres barn medbringer legetøj, har det selv ansvaret for det.
 
Hvis barnet medbringer mobiltelefon, skal den ligge i tasken i SFO tiden.
Der er ikke tillads at tage billeder af andre uden samråd med en voksen.
Skal børnene ringe hjem, skal det være i samråd med en voksen.
Børnene må i perioder af året,spille på div. medbragte  ”maskiner”(DS, mobiltelefon) om fredagen.
Skateboard/waveboard/rulleskøjter kræver som minimum brug af hjelm som selv medbringes. 
 
 
Information
 
Nyhedsbreve ect. sendes via skolens forældreintra, "mininstitution".
Her gives også daglige beskeder ang. gå hjem tider osv.
Tilmeldinger til arrangementer og lign. vil også fremover foregå via mininstituition.
 
 
Fødselsdag
 
Hvis I privat fejrer fødselsdage for en gruppe børn i frittertiden, giv venligst besked herom i god tid.
 
Badning
 
Om sommeren bader vi i badebassin. Børnene skal medbringe bade-/skiftetøj. Hvis Jeres barn ikke må bade, gives besked herom.
 
Aktiviteter
 
Ulstrup SFO/SFO klubben er en DGI certificeret institution og vores daglige tilbud vil derfor tage udgangspunkt i sjov, leg og bevægelse.
 
 
 
 
Skolefridage
 
De dage, hvor skolen har lukket og vi har åben, kan de børn, der har behov, være her hele dagen. De dage foregår der ofte andre aktiviteter end i det daglige f.eks. maddage og små ture. Til visse aktiviteter opkræves et lille beløb.
 
Trivsel
 
For at barnet trives bedst muligt, er det vigtigt, at I informerer os, hvis der sker ændringer i barnets hverdag. Det kan f.eks. være ændrede familieforhold og lign.
Hvis der er noget I er i tvivl om, er det vigtigt I kontakter os, så evt. tvivl kan blive afklaret.
Vi opfordrer Jer til at deltage i forældreaktiviteter (forældrefester og øvrige arrangementer), da det er aktiviteter som børnene er med til at forberede. Man er altid velkommen til at tale med personalet om barnets trivsel.
 
 
 
 
 
 
 
 
Betaling
 
Betaling bliver månedsvis opkrævet af Favrskov Kommune. Der kan søges hel eller delvis friplads ved Favrskov Kommune.
 
Ind - og Udmeldelse
 
Ind-og udmeldelse til SFO,SFOKlub skal ske digetalt på www.favrskov.dk/pladsanvisning via NemId.
Indmeldelse er altid pr. 1. eller 16. i måneden.
Udmeldelse skal altid ske med minimum 1 måneds varsel til enten den 15. eller sidste dag i måneden.
Angående 3. årgang:
Jeres barn bliver automatisk udmeldt fra SFO pr. 31. juli når det skal i 4. klasse.
Så det er vigtigt at I som forældrene aktivt indmelder jeres barn i SFOklub på www.favrskov.dk/pladsanvisning via NemId.
 
Jeres barn bliver automatisk udmeldt af SFOklub pr. 31. juli når det skal i 7. klasse.
 
                               
 
 
 
Ulstrup skoles SFO:
 
 
SFO'en er børnenes fritid med fokus på børnenes trivsel, den frie leg og alsidige aktiviteter.
Børnene er om eftermiddagen blandet på tværs af de aldersblandede grupper og årgange/klassetrin.
SFO'en vil fysisk være indrettet funktionsopdelt og være placeret i forlængelse af håndværk og design.
Aktiviteter: katalogtilbud, kreative værksteder, bevægelsesaktiviteter og traditioner.
 
 
Værdigrundlag:
 
 
 
 
 
 
Fundament for forældresamarbejdet i Ulstrup skoles SFO.
 
Samarbejdet mellem forældre og SFO er helt central i SFO's daglige praksis, hvor forældre og personale er ligeværdige samarbejdspartnere. Det er vigtigt at støtte op om barnet og fællesskabet, udvise fleksibilitet og respekt for hinanden. Det er vigtigt at være åbne overfor hinanden, at turde tale sammen, også selv om det kan være svært. Vi har en gensidig tro på, at både forældre og personale vil barnet det bedste. Vi vil arbejde på i fællesskab at have fokus på en tidlig indsats. Fundamentet er god kommunikation, opfølgning og løbende dialog i forhold til barnets trivsel.
 
 
 
 
SFO / børnehave- og skolesamarbejdet er helt overordnet at fremme barnets trivsel.
 
 
Læringsmål og plan for forløb:
 
 
Delmål:
   
Mål for forløb
Fri leg
 
  • At børnene får mulighed for at tage ansvar for at bruge deres egen fritid.
  • At børnene får mulighed for at udvikle deres personlige og sociale kompetencer. Det kræver meget af børn at navigere i den frie leg; at finde sammen med nogen i leg, at finde ud af at byde ind med noget i legen samtidig med at kunne lytte til andre i leg, at løse konflikter, tale pænt til og om andre og tage et medansvar for sine omgivelser.
  • At børnene får mulighed for at indgå i det forpligtende fællesskab, hvor pædagogerne hjælper børnene til at blive selvforvaltende i leg, oprydning, konfliktløsning og i at hjælpe hinanden.
 
 
Aktiviteter
  • Børnene igangsætter deres egne ideer og har tid til at fordybe sig i deres egne meningsfyldte aktiviteter. Herigennem udvikler barnet vigtige egenskaber som selvstændighed, selvværd, kreativitet og social ansvarlighed.
  • Børnene præsenteres for muligheder og inspireres til lege og aktiviteter i gode fysiske og inspirerende rammer både ude og inde med alsidigt udvalg af legetøj og materialer.
  • At pædagogerne hjælper og motiverer børn, der har svært ved at komme i gang med at lege med nogen.
 
 
Resurser
  • At der dagligt er 1-2 pædagoger, der tager sig af omsorg, relationer og trivsel.
 
 
Tegn på læring
  • At børnene vedligeholder tidligere venskaber, men også giver plads til andre børn i legen.
  • At der opstår helt nye venskaber, legegrupper.
  • At børnene klarer flere løsninger på konflikter selv.
  • At nye lege kommer i gang og udvikles på børnenes initiativ.
  • At børnene passer godt på hinanden og på de ting, der er omkring dem.
  • At de rydder op efter sig selv og hjælper andre.
 
 
Evaluering
  • Samtaler med børnene.
  • Iagttagelser af børnenes leg.
  • Pædagogerne deler evalueringerne med hinanden og giver respons.
 
 
 
 
 
Læringsmål og plan for forløb:
 
 
Delmål
 
 
Mål for forløb
Kreative værksteder
 
At børnene får mulighed for at eksperimentere med  forskellige materialer i forskellige læringsrum/værksteder, og dermed styrke fantasien, nysgerrigheden og evnen til at udtrykke sig på forskellige måder.
 
At børnene gennem skabende processer i små og store grupper styrker deres fællesskabsfølelse og får inspiration til nye lege relationer.
 
At barnet oplever glæden ved at skabe et produkt som de selv eller andre kan få glæde af.
 
 
Aktiviteter
Tegne/male, sy, drama, træ, bagning m.m.
 
 
Resurser
At der dagligt er 1-2 kreative værksteder åbne, hvor børnene efter interesse kan  deltage.
 
 
Tegn på læring
At børnene på eget initiativ opsøger aktiviteten/værkstedet.
At de får nye ideer/færdigheder og finder nye anvendelses muligheder for de forskellige materialer.
At de hjælper hinanden / lærer af hinanden/ videns deler.
 
 
Evaluering
Evaluere undervejs i forløbet sammen med børnene.
Evaluere efter hver værksteds periode.
 
 
 
 
 
 
 
Læringsmål og plan for forløb:
 
 
Delmål:
   
Mål for forløb
Katalogtilbud
 
  • Fordybelse i aktivitet eller emne over en længere periode efter eget valg og i samråd med forældre.
 
Aktiviteter
Aktiviteter i samlingssalen, hallen, kreative aktiviteter, aktiviteter ud af huset, IT, forfatterværksted.
 
Resurser
2 gange ugentlig
 
Tegn på læring
  • At børnene gerne vil deltage en anden gang
  • At de gør brug af det, de har lært
 
Evaluering
  • Ved færdigheder og læring kan vi se, om de flytter sig
  • Evaluere med børnene undervejs i forløbet og til slut.
  • Personalet deler evalueringerne med hinanden og giver respons.
 
 
 
 
Læringsmål og plan for forløb:
 
 
Delmål
   
Mål for forløb
Bevægelsesaktiviteter
 
  • At udvikle gode vaner for fysisk aktivitet dagligt.
  • At fremme børns lyst til leg og bevægelse.
  • At børnene har det sjovt, viser glæde og interesse for bevægelse.
  • At styrke børnenes grov- og finmotorik, og øge deres kropsbevidsthed.
 
 
Aktiviteter
Hallen, samlingssalen, legepladsen, sportspladsen, parkourbanen, natur områder/skov.
Cykelture, sjov leg og bevægelse, gamle lege, bevægelse med fagligt indhold, rideskole, musiklege/stop-dans, bold spil, gå/løbe ture, poste løb med forhindringer.
 
 
Resurser
At der dagligt er 1-2 bevægelsesaktiviteter.
 
 
Tegn på læring
  • At børnene har lyst til at deltage og vælger sig på igen.
  • At børnene bruger det, de har lært og selv sætter aktiviteter i gang.
  • At børnene mestrer nye færdigheder fin- og grovmotorisk.
 
 
Evaluering
  • Aktiviteterne evalueres løbende.
  • Evaluering på det enkelte barn.
  • Pædagogerne arbejder sammen om nye tiltag.
 
 
 
 
 
Læringsmål og plan for forløb:
 
 
Delmål
   
Mål for forløb
Traditioner
 
  • Noget at se frem til/højdepunkter.
  • Fællesskab/sammenhold.
  • Genkendelse/forventning.
 
 
Aktiviteter
  • Tema aktiviteter, kaffe på kanden
  • Skolefest.
  • Emneuger, , trivselsdag, sikker internetdag.
 
Årsplaner:
  1. Årgangsuge.
  2. Kost- og bevægelsesuge.
  3. Drenge/pige uge
  4. Rekorduge.
 
 
Resurser
   
 
Tegn på læring
  • At de gerne vil deltage næste gang.
  • Udviser interesse.
 
 
Evaluering
  • Evaluerer med børnene.
  • Personalet evaluerer med hinanden og giver respons.
  • Nye tiltag.